Design og mode fra YouHeShe.com

MAGASINBRANCHEN BLOMSTRER UNDER RECESSIONEN

Pauline / 07.04.10 / 16:21 / MODENYHEDER
Twin magazine

Twin magazine

Jeg har netop læst en interessant artikel i WWD der understreger den generelle opfattelse af at kreativiteten trives i hårde tider, og at kreditkrisen har medført en ny bølge af uafhængige stil/mode magasiner i Europa.

Modsat det ellers meget hærgede medielandskab, som har set mange titler lukke eller formindske deres antal sider eller oplag, kommer en bølge af sprudlende nye magasiner, herunder Twin, Glas, Perfect, Test, Grey og Candy. Sidstnævnte fremhæver sig selv som verdens første “tværgående” stil/mode magasin der fejrer transvestitter, transseksuelle, ’cross-dressers’ og androgyne. Det sælges i et begrænset oplag i op til 1.000 eksemplarer, hvoraf det første magasin viste aldrig-før-sete fotografier af Candy Darling skudt af Bruce Weber i halvfjerdserne.

Perfect magazine

Perfect magazine

Penny Martin, professor ved London College of Fashion (og som jeg tidligere har assisterede på SHOWstudio.com) og chefredaktør af det nye halvårlige print magasin The Gentlewoman (søster magasin til Fantastic Man), som blev lanceret sidste måned (læs tidligere blog), gør opmærksom på at en bølge af nye magasiner ofte følger en recession. “Jeg er slet ikke overrasket over at interessante udgivelser dukker op i hårde tider,” siger Penny Martin, heraf iD, The Face og Blitz der lanceredes i starten af firserne og magasiner som Dazed & Confused og Ray Gun i begyndelsen af halvfemserne.

Blandt den nye liga af magasiner, har flere af redaktørerne allerede et godt betalt job (hos bla. Vogue, Elle etc.) – og mange af magasinerne ligner snarere ’coffee table books’ end noget man lige har i sin håndtaske. Magasinpriserne spænder fra omkring 60 til 160 DDK.

“Det handler i øjeblikket ikke om den nyeste modes tendenser. De nye magasiner er mere en inspirerende bog for folk i den kreative branche der brænder for fotografi og billeder i almindelighed,” siger Penny Martin. “Det er for de mennesker der skaber tendenserne – ikke dem der følger dem.”

1 kommentar »

  1. Mht tværgående stil/mode/kunst magasiner ville jeg elske at få fat på nogle af Andy Warhols udgivelser af bladet Interview

    Kommentar af maria — 29.04.10 @ 22:21

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack-URL

Skriv en kommentar

Youheshe.com | Rentemestervej 67D - Baghuset | 2400 København NV | +45 4333 2111 | info@youheshe.com