
Anna Piaggi
Hvad er mere inspirerende end mennesker der udfordrer normerne, der udfordrer vores fortolkning af hvordan ‘normale mennesker’ skal klæde sig, som pirrer vores nysgerrighed og som fanger vores opmærksomhed i mere end bare 3 sekunder.
Mode excentrikere er næsten et ikke-eksisterende fænomen i Danmark – the tætteste vi kommer er den skønne sangerinde Aura – og selv internationalt hænger mode excentrikere ikke på træerne.
MEN, to skiller sig ud som gennemførte mode excentrikere. Anna Piaggi, Italiensk skribent og stil ikon kendt for hendes D.P. (doppie pagine, italiensk for dobbelt side, i italienske Vogue og Julie Verhoeven, multi-disciplineret designer indenfor kunst og mode: fra illustrationer og kreativ projektleder til design konsulent (hun har bl.a. samarbejdet med Mulberry og Versace) er to af mode industriens sande mode excentrikere og en slik for øjet.
Det er December! Lev livet! Jeg er sikker på at du kan finde små bider af detaljer, der kan inspirere dig i disse to farverige, fantasifulde, mode excentrikeres garderobe. [billeder fra showmeyourwardrobe.com og glovedup.com]
Enjoy!

![IMG_0063(R)* Julie Verhoeven [showmeyourwardrobe.com]](http://blog.youheshe.com/wp-content/uploads/2009/12/IMG_0063R1.jpg)


Stephen Jones by Nick Knight, iD, 1985
Fashion Revolution lyder måske som en kæmpe overdrivelse, men det er det sjældent når det nævnes i forbindelse med SHOWstudio. Hvis du endnu ikke har hørt om /eller kender SHOWstudio er det mig en ære at introducere dig til dette unikke, fantastiske og banebrydende site.
PROJEKT FASHION REVOLUTION / NICK KNIGHTS 100 PORTRAITS LIVE SHOOT
Fra i dag kl. 12 CET og indtil d. 20. December er du inviteret til at overvære dette unikke 21. århundrede kulturperle-projekt når Nick Knigth (britisk fotograf og direktør i SHOWstudio, kendt for hans personlige eksperimentelle arbejdsmetoder der resulterer i fortolkninger eksisterende udenfor den gængse opfattelse af mode-fotografi) skyder 100 portrætter for at markere i-Ds 30 års fødselsdag næste år – og afspejle den portræt serie han skød i forbindelse med magasinets 5 års fødselsdag.
Til dette kæmpe set-up skal Nick Knight skyde et eklektisk miks af skuespillere, modeller, kunstnere, skribenter, musikere og designer som Kate Moss, Naomi Campbell, Alexander McQueen, Christopher Kane, Gareth Pugh, Florence & The Machine og Leona Lewis – mens en udvalgt skare af Nick Knights originale ’objekter’ fra 1985 vil posere endnu engang.
Den første skydning starter i dag kl. 11 – så kig med online eller hvis du skulle være i London på juleshopping, så kig forbi Sommerset House og vær vidne til denne once-in-a-lifetime oplevelse.
[SHOWstudio.com]
[Fashion Revolution/live]